Completnet Logo

De fleste internetbrugere har brugt eller bruger dagligt e-mail. E-mail er blevet en essentiel del af det moderne kontor, og stiller som sådan store krav til ydelse og tilgængelighed af e-mailsystemer. I store træk kan e-mailløsninger deles op i to kategorier, serverbaserede og klientbaserede.

I de klientbaserede løsninger, normalt i form af en protokol ved navn POP3, foregår al håndtering af e-mails efter modtagelse på klienten dvs. på den computer brugere har hentet e-mail på. Såfremt en bruger kun råder over en enkelt computer og er i nærheden af den hele tiden, er det en løsning der fungerer udemærket.
Ved mere end en computer, eller hvis det ønskes at læse e-mails et andet sted fra, så opstår der problemer med hvor en e-mail er hentet ned, hvilke e-mails er blevet læst, flytning af e-mails ved skift til ny computer osv. Noget de fleste brugere vil kunne nikke genkende til.

I de serverbaserede løsninger foregår al håndtering af e-mails på en central mailserver, normalt en mailserver af typen IMAP4. Denne løsning er udviklet med de klientbaserede løsninger i baghovedet, og lider derfor ikke af samme problemer som dem.

Alle de funktioner som en bruger, avanceret som begynder, ser som selvfølgeligheder findes på mailserveren og er derfor uafhængige af hvorfra eller hvordan e-mails tilgås. Dette er bla.a markering af læst/ulæst, opret/slet/omdøb foldere for at gemme eller strukturere e-mails, kopi af udgående post og "papirkurv". Ved den serverbaserede løsning hentes indledningsvis kun hvad der svarer til et brevhoved for hver e-mail, og det er derfor muligt at opnå en rimelig hastighed selv via en langsom netforbindelse som fx. en mobiltelefon. Det er først når en e-mail åbnes at hele beskeden hentes, derved undgår at en enkelt "joke mail" med et stort videoklip eller lignende kan blokere for mailsystemet under fx. en forretningsrejse. Noget som er velkendt fra POP3 løsningerne hvor et sådan videoklip kan tage op til timer at hente via en langsom netforbindelse.
Brevhovedet fylder det same uafhængig af fx. vedhæftede filer, og man kan derfor let "springe" en sådan mail over, til man kommer i nærheden af en hurtigere netforbindelse. Da hele håndteringen af e-mails ligger på mailserveren, vil brugerens "visning" være ens ligegyldig om der læses mails i mailprogrammet på arbejdet, hjemmefra, eller måske på en ferie via vores internetbaserede mailprogram "webmail", på en netcafe. Bare man har sit brugernavn/password og adgang til internettet, vil man altid have alle sine e-mails med sig udafhængig af hvor man befinder sig.

Powerlan Webhosting tilbyder både klient og serverbaserede emailløsninger, på en POP3 eller IMAP4 mailserver. Mailserveren kan tilgåes via POP3, IMAP4 eller Webmail. Hele opsætningen af mailserveren er naturligvis fuldt redigerbart gennem kontrolpanelet.